Vi møder skærme overalt for eksempel i mobiltelefoner, computere og tv-apparater.
Forskellige typer af skærme, som på hver deres måde får millioner af farvenuancer ud af de tre grundfarver rød, grøn og blå.
I alle skærme er billedet inddelt i pixels, som er små punkter med hver sin farve.
Punkterne ligger ordnet på linier henholdsvis vandret og lodret gennem billedet.
Tilsammen danner de mange pixels et helt billede.
Der er forskel på, hvor mange pixels skærmen består af.
Jo flere pixels - jo større, skarpere og mere detaljeret kan billedet blive.
Antallet af pixels kaldes også skærmens opløsning. En skærm kan f.eks. have en opløsning på 1024x768 = 786.432 pixels.
For hver pixel kan skærmen vise de tre grundfarver: Rød, grøn og blå.
Det er blandingen af disse farver, der giver skærmen alle dens nuancer. Og hvis man skruer helt op for alle tre farver, giver det hvid.
Kvaliteten af et skærmbillede bestemmes også af det, man kalder farvedybden.
Hver lille pixel kan lyse i mange forskellige nuancer af sin farve.
Farvedybden kan f.eks. være 256 forskellige nuancer. Og det kan blive til mere end 16 millioner forskellige farver, når de mange røde, grønne og blå nuancer blandes.
Jo flere nuancer - jo flottere billede.
På en computerskærm kan man selv vælge farvedybden, men flere farver kræver mere af computeren.
CRT-skærme
De første tv-skærme brugte billedrør til at danne billedet.
Der er stadig mange tv-apparater, der bruger billedrør. Man kalder det også CRT-skærme.
CRT står for Catode Ray Tube.
Billedrøret er lavet af glas.
Det har facon som en firkantet tragt, der er lukket i begge ender.
Den brede ende er selve skærmen.
Inde i billedrøret er der lufttomt.
Billedet på skærmen dannes ved, at et strålebundt af elektroner affyres og nærmest fejer hen over skærmen.
På indersiden af skærmen er der et fluorescerende stof, som lyser op, når elektronstrålen rammer det.
Elektronstrålen arbejder lynhurtigt. Den fejer hen over hele billedet 25 gange i sekundet.
På tv ser du altså 25 billeder i sekundet. Og fordi dit øje ikke kan nå at følge med i disse hurtige skift i lysindtryk, flyder billederne sammen, og din hjerne oplever dem som levende billeder.
På en sort-hvid CRT-skærm er der kun én elektronstråle.
Men på en farveskærm er der tre elektronstråler - en for hver af grundfarverne rød, grøn og blå.
Og der er tre typer af fluorescerende stof, som lyser henholdsvis rødt, grønt og blåt, når de rammes af den tilsvarende elektronstråle.
En trediedel af en CRT-farveskærm består af røde felter, en trediedel af blå og den sidste trediedel af grønne felter.
Skærmen er indrettet, så de røde elektronstråler kun kan nå de røde fluorescerende felter, de grønne stråler kan kun ramme de grønne felter, og de blå stråler kan kun nå de blå felter.
Skærmen består altså af bittesmå lysende felter - eller pixels - som tilsammen danner hele billedet i alle farver.
LCD-skærme
LCD er en forkortelse for Liquid Crystal Display eller på dansk flydende krystal-display.
LCD-skærme findes i blandt andet: ure, bærbare computere og cd-afspillere.
Basis i LCD-teknikken er, at man med elektrisk strøm kan styre nogle flydende krystaller, så de enten slipper lys igennem eller ikke gør det.
LCD-skærme kan blive meget flade, fordi de ikke bruger billedrør, som fylder mere.
I LCD-skærme sidder der en lampe bagest, som udsender hvidt lys. Foran den sidder en masse små farvefiltre. Billedet skabes ved at åbne og lukke for de mange små farvefiltre.
I en LCD-skærm har hver pixel tre under-pixels til hver af de tre grundfarver rød, grøn og blå.
Det betyder faktisk, at en LCD-skærm med en opløsning på 1024x768 pixels består af 1024x768x3= 2.359.296 underpixels.
Plasma-skærme
I plasmaskærme dannes billedet ved hjælp af små bitte gaslamper, som minder om bittesmå lysstofrør.
Plasma er en gasform, som skabes ved at sætte strøm til bestemte gasser - typisk xenon og neon.
Disse gasser har løse elektroner, og derfor kan de lede strøm.
Plasmaen udsender UV-lys, som aktiverer et lag af fluorescerende stof, der så udsender lys i bestemte farver - på samme måde som i et almindeligt billedrør.
Hver pixel består af tre lamper - en for hver af farverne rød, grøn og blå.
Billedet dannes ved at sende strøm igennem de enkelte lamper, som så lyser med en styrke, der svarer til den strøm, der løber igennem dem.
Plasmaskærme er flade ligesom LCD-skærme, men har ekstra fordele, når det drejer sig om lysstyrke, kontrast og farvegengivelse.
Til gengæld bruger de mere strøm end LCD-skærme, og de kan ikke have så høj opløsning på en mindre skærm.oblem.