Pressemeddelelse: 09.05.06
Danfoss Universe fejrer Mors Dag med mange aktiviteter
Forkæl din mor med en hyggelig dag i Danfoss Universe. Her kan I blive vildt kloge på de mange forskellige attraktioner, spise lækker mad i Caféen og shoppe i vores 2 butikker. Sådan lyder overskrifterne når Danfoss Universe fejrer Mors Dag på søndag.
I anledningen af dagen har vi lavet særlige aktiviteter for din mor og resten af familien:
Kl. 11.00 & 13.00
Kom med vores gartner på parkvandring gennem Danfoss Universe og få gode tips og inspiration til blomster og beplantning.
Parkens foårsblomster står i fuldt flor! Danfoss Universe´s gartner Gert Jensen tager gæsterne med på en rundtur i parkens spændende og anderledes beplantning. Der er siden sidste år kommet meget nyt til - se f.eks Fandens Spadserstok og dansende lærketræer!
Kl. 12.00 - 16.00
I samarbejde med Matas Nordborg byder vi indenfor i et duftende Universe på 1.sal i Explorama. Lær om dufte, deres virkning og indhold.
Kom og find din helt egen favorit duft - også til manden!
I 4 forskellige Universer; Frisk, Blomster, Orientalsk og Maskulint kan du opleve stemning og dufte for hver af de 4 duftgrupper. Med blandt andet frugter, magasiner, en havebænk, fiskestang og store puder understreges temaerne på dekorativ vis.
Hvert af Universerne vil derudover være dekoreret med en blomsteropsats passende til temaet, kreeret af Gert Jensen.
Man kan i løbet af dagen deltage i konkurrencen om at blive den heldige vinder af en ud af 5 parfumer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Mette Sørensen, PR chef, Danfoss Universe, T: 74 88 95 20, M : 29 27 43 28