Uddrag af Undervisningsministeriets Fælles Mål som er relevant for følgende undervisningsforløb:
-
"Dansende Klodser"
-
"Byg din Idé"
Matematik efter 6. klassetrin
Matematik i anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer.
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning.
Matematik efter 9. klassetrin
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren.
Matematik efter 10. klassetrin
Kommunikation og problemløsning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået.
Natur og Teknik efter 6. klassetrin
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt.
Fysik/kemi efter 8. klassetrin
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.
Geografi efter 8. klassetrin
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til atgive eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv.
Teknologi
Der findes generelt ingen trinmål for faget (fagmål til de forskellige klassetrin).
Formålet med undervisningen i teknologi er, at eleverne gennem arbejde med udvalgte teknologier får forståelse af, hvordan teknologi- og samfundsudvikling hænger sammen og samvirker med naturgrundlaget. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå viden om teknologiers betydning for egne og andres levevilkår og livsstil.
Stk. 2. Gennem eksperimenter, iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulere elevernes lyst til og interesse for at fordybe sig praktisk og teoretisk i teknologiske emner og give dem mulighed for at analysere og vurdere brugen af teknologi i dagligdagen.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne baggrund for personlig stillingtagen og for aktivt at kunne tage del i demokratiske beslutninger i et højteknologisk samfund.
EDB
Der findes generelt ingen trinmål for faget (fagmål til de forskellige klassetrin).
Formålet med undervisningen i edb er, at eleverne udbygger den viden om og de færdigheder i brug af edb, som de tidligere har erhvervet. Gennem arbejde med udvalgte emner inden for informationsteknologien skal eleverne have oplevelser og opnå erfaringer, der øger deres kendskab til informationsteknologiske metoder og begreber. Gennem undervisningen skal elevernes handlemuligheder i forbindelse med brud af edb fremmes.
Link: http://www.faellesmaal.uvm.dk/