ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Masser af forskellige computermus

 


En computermus bruger dine hånd- og fingerbevægelser til at styre "pegepilen" - eller markøren - på skærmen.

Den kan mærke, når du trykker på en knap, og om du holder knappen nede, mens du bevæger musen.

Men hvordan gør den det?

Når du trækker en mekanisk mus henover et fladt bord, bliver kuglen trillet rundt i samme retning.

Kuglens bevægelse skubber til to ruller inde i selve musen.

Den ene rulle opfanger bevægelser fra højre til venstre. Den anden ruller opfanger bevægelser frem og tilbage.

Tilsammen kan de opfange alle bevægelser på en flade og sende dem videre til computerskærmens markør.

Mange slags mus

Der findes også optiske mus, lasermus, fingermuseplader, musepenne og små "muse-pinde", der minder om et joystik.

De har hver deres sensorer, der holder øje med, om du flytter markøren frem eller tilbage - eller til højre eller venstre.

I optiske mus og lasermus sidder der et lille kamera under musen. Kameraet tager flere hundrede billeder af underlaget hvert eneste sekund. Ud fra de billeder beregner musen, hvor markøren skal bevæge sig hen.

Din finger bestemmer

På en fingermuseplade - f.eks. på en bærbar computer - sidder der et net af lodrette og vandrette elektroder under selve pladen.

De inddeler pladen i en masse felter og opfanger det tryk, du laver med fingeren.

På den måde bliver der hele tiden holdt øje med, hvilket felt din finger trykker i.

Der findes også musepenne, som ligner almindelige kuglepenne.

Når pennen føres henover en særlig plade, ved computeren, hvor du vil sætte markøren, og den kan mærke, hvor hårdt du trykker. Musepenne bruges typisk til grafisk arbejde.

Oplev kæmpemusene i udstillingen Bitland

 
mus.jpg

En computermus bruger dine hånd- og fingerbevægelser til at styre "pegepilen" - eller markøren - på skærmen.


Denne side er oprettet: 22.05.2007
Denne side er sidst opdateret: 31.07.2007
Skybrud.dk a/s