ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Svein Sjöberg

Svein Sjöberg er professer i Science Education ved Oslo Universitet, Honorary professor ved Centre for Science Education, Københavns Universitet samt Professor II ved Faculty of science and mathematics, Tromsø University.

Svein Sjöberg er uddannet kernefysiker (cand. real, Oslo University, 1970), og tog senere en master i læring/uddannelse (MA. in education, Leeds University 1975, dr. philos, Oslo University 1982).

Svein Sjöberg har været involveret i reformer af undervisningsplaner og lærebøger på alle niveauer og har to gange vundet Hans Kongelige Højhed Kong Olavs guldmedalje for videnskabelige afhandlinger.

Siden 1994 har han været medlem af bestyrelsen for IOSTE (International Organization for Science and Technology Education), hvor han var præsident i perioden 2002-2004.

Nuværende forskningsinteresser drejer sig om naturfagsdidaktik i mange forskellige sammenhænge, hvoraf kan nævnes: Sociale, kulturelle og etiske aspekter af naturvidenskabelig uddannelse. Samt betydningen af køn i forbindelse med naturvidenskabelig uddannelse samt naturvidenskabelig uddannelse i udviklingslande.

Svein Sjöberg er ophavsmand til to væsentlige undersøgelser om elevers generelle interesser og holdninger til naturfag: SAS (Science And Scientists) og ROSE (The Relevance of Science Education).

Svein Sjöberg er den nuværende internationale ansvarlige for ROSE.

 

Denne side er oprettet: 01.05.2007
Denne side er sidst opdateret: 10.03.2008
Skybrud.dk a/s