ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Man on the Moon

Lad os finde de interne forretningsideer

Iværksættere behøver ikke være nogen, der starter for sig selv. Der er nemlig masser af medarbejdere, der har ideen til det næste store produkthit i en eksisterende virksomhed. Det potentiale hjælper Impact med at løfte via Man on the Moon-konceptet.

Det gennemgående element i konceptet er en konkurrence blandt medarbejderne om at udvikle og præsentere den bedste nye forretningsidé. Man on the Moon er udviklet og testet af Danfoss A/S gennem flere år.

Forløbet starter med en inspirations- og idégenereringsfase baseret på  de udfordringer selskabet vil stå overfor i de kommende år. Derefter sammensættes de konkurrerende teams, der i løbet af 3-4 måneder udvikler deres idé.

Deltagerne understøttes af en række workshops, hvor de får lejlighed til at kvalificere, teste og systematisere ideen ved hjælp af værktøjer som Scenarier, Blue Strategic Exploration, Dynamic Learning Loops og principper for udarbejdelse og præsentation af Business Models.
Forslagene præsenteres for en jury, der omfatter selskabets øverste ledelse, og vinderne får en betragtelig præmie. Derefter tages konkrete skridt til at indarbejde og realisere de bedste ideer.

Man on the Moon forløbet kan inden for en afgrænset periode mobilisere medarbejderne entusiasme, give et uddannelsesmæssigt løft, udvikle konkrete og modne ideer, og ikke mindst skabe en kultur der opmuntrer til forandring og innovation.

 
Månebillede.jpg

Der er masser af medarbejdere i din virksomhed, der har ideen til det næste store produkthit.


 
Denne side er oprettet: 16.04.2007
Denne side er sidst opdateret: 19.06.2007
Skybrud.dk a/s