PICO er et kreativt, digitalt værktøj, baseret på Lego-systemet og designet til at skabe konstruktioner med sensorer, motorer, lys, lyd og bevægelse.
Du kan programmere PICO enheden, PicoCricket, til mange forskellige ting. Programmeringen foregår på en computer i et lettilgængeligt sprog.
Prøv fx at bygge en bil, der kører når du fløjter eller tænder lyset når det bliver mørkt.
Du sætter selv grænserne
Brug PicoCrickets til at løse hverdagsproblemer eller simulere fænomener du selv har oplevet i Danfoss Universe.
En PicoCricket kan fx programmeres til at ringe når det bliver lyst om morgenen. Eller simulere et jordskælv og vælte en bygning.
Fra leg til læring
Pico er udviklet på baggrund af forskning og idéer fra The Lifelong Kindergarten Group ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). MIT er et af verdens førende universiteter inden for kreative læringsmiljøer.
Implementeringen af PicoCrickets i naturfagsundervisningen stimulerer eleverne til at udvikle interesse og nysgerrighed for naturfænomener, naturvidenskab og teknik.
Pico i Danfoss Universe
Vi tilbyder spændende undervisningsforløb med PICO, der muliggør en faglig kvalificeret læring på en anderledes, sjov og inspirerende måde.
Giv dine elever en god læringsoplevelse.
De enkelte forløb
Links: