Vi er tilbøjelige til at betragte kulde som det modsatte af varme, men det er en misforståelse: rent fysisk er der ikke noget, der hedder kulde.
Der er kun varme - og mindre varme.
Fysikere har brugt hundreder af år på at diskutere varmens og kuldens præcise natur.
Varme blev i lang tid betragtet som et usynligt stof i sig selv, man kaldte det "varmestof".
En anden teori har været, at brændbare stoffer indeholdt noget, der kaldes "flogiston".
Det var først i slutningen af det 19. århundrede, at teorien om "varmestof" banede vej for en forståelse af varme som en form for energi:
Varme viste sig at være atomers bevægelse i et stof.
Jo koldere noget er, desto mindre bevæger atomerne sig.
Hvad er det absolutte nulpunkt?
Teoretisk vil atomer holde op med at bevæge sig ved -273,15 °C.
Denne temperatur kaldes det absolutte nulpunkt, fordi der ikke er noget, der nogensinde kan blive koldere end dette (eftersom der ikke kan være mindre bevægelse end ingen bevægelse).
Men selv det absolutte nulpunkt er fysisk umuligt, der vil altid være en eller anden form for bevægelse, og dermed noget varme - selv de koldeste steder i universet er mindst 1°C over denne temperatur.
Det absolutte nulpunkt definerer den nederste del af Kelvin-temperaturskalaen: En genstands temperatur i Kelvin beskriver, hvor meget varmere genstanden er i forhold til det absolutte nulpunkt.
Hvor tæt kan man komme på det absolutte nulpunkt?
I laboratorier har forskere igennem de seneste hundrede år frembragt temperaturer, der kommer helt tæt på det absolutte nulpunkt - 0.000000001°K (eller en milliarddel Kelvin) er ikke ualmindeligt.