ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Det første fabriksbyggeri

 


I 1935 var pladsen på loftet blevet for trang.

Der skulle skaffes plads til maskiner og arbejdere, og et stykke af køkkenhaven blev inddraget for at give plads til en træbygning på 60 m2.

»Hønsehuset« er bygningen blevet kaldt, men det er og bliver en myte, at Danfoss startede i et hønsehus. Der har aldrig været høns deri.

- I 1937 og 1938 blev der udvidet med endnu 2 bygninger à 60 m2. Men så var mulighederne også udtømte.

Mads' mor ville ikke af med mere af sin have. Så ville det gå ud over frugttræerne. Udvidet blev der dog alligevel:

- Træbygningen blev skåret fri og løftet op. Der blev muret nye vægge af sten, og forsigtigt blev den oprindelige bygning sænket ned.

På den måde blev arealet fordoblet, samtidig med at der blev arbejdet normalt i værkstederne.

Efter 2. verdenskrig var pladsmanglen stor. Mere end 400 arbejdede under trange kår.

Viljen til at udvide var der, men der var mangel på byggematerialer, og byggesagen trak ud. Endelig fik Mads Clausen lov til at købe og nedrive nogle træbarakker i en tidligere flygtningelejr nord for Esbjerg.

Materialerne blev fragtet til Als, og den første Elsmark fabrik, i alt 8 barakker, stod klar i 1949.

 

 
1935_fabrik_280.jpg

I 1938 var der ikke plads til flere udbygninger i haven. I stedet blev den oprindelige træbygning udvidet med en ny etage.     


Denne side er oprettet: 18.04.2007
Denne side er sidst opdateret: 08.08.2007
Skybrud.dk a/s