ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Ambassadørbesøg I Danfoss Universe

I dag gæstede den amerikanske ambassadør med følge af prominente gæster fra området Danfoss Universe som led i ”Discover Sønderborg”. Gæsterne ankom til parken på cykel.

Enkelte regndråber og et par mørke skyer på himlen kunne ikke få den amerikanske ambassadør James P. Cain og hans delegation til at miste humøret ved deres besøg i parken.

Der var nemlig både smil og masser af gå-på-mod, da de på deres guidede tur bl.a. prøvede parkens nye Segway bane, der er den første af sin art i Europa, samt testede deres egen intelligens i parkens Explorama, hvor man kan sætte sine forskellige intelligenser på prøve.

Hele delegationen, der talte 18 personer, besøgte desuden Blå Kube, hvor man på tæt hold kan opleve en gejser springe, en lynsimulator gnistre samt mærke kulden i en gletcherspalte.

Blandt deltagerne var også MF Ellen Thrane Nørby, Executive Vice President Niels B. Christiansen fra Danfoss samt dele af ambassadørens familie fra USA.

Efter besøget i parken, der det meste af dagen lå i solskin, gik turen videre til færgelejet ved Hardeshøj, hvor selskabet med skib skulle fragtes videre til Sønderborg.
 
Den amerikanske ambassadør på Segway i Danfoss Universe

Den amerikanske ambassadør på Segway i Danfoss Universe - her stadig i cykeltøjet.


Denne side er oprettet: 19.06.2008
Denne side er sidst opdateret: 19.06.2008
Skybrud.dk a/s