ParkLæringErhvervEn verden af videnPlanlæg dit besøgÅrskort

Pressemeddelelse 23. maj 2008

Løft en bil med de bare næver

Hvordan kan en lang stang gøre dig stærkere?

I Danfoss Universe kan du nu gå Pippi Langstrømpe i bedene og løfte en bil med de bare næver. Parken har netop åbnet en ny attraktion, der giver børn en sjov og anderledes oplevelse med at forstå vægtstangsprincippet. Det kan nemlig være svært - selv for voksne.

Hvilket reb vil du bruge, når du skal løfte bilen? Hvis du tænker snedigt, behøver du ikke at få sved på panden.

Sådan bliver man mødt på parkeringspladsen ved indgangen til Danfoss Universe når man står foran den tårnhøje, knaldrøde ”Lift a Car”, som er parkens nyeste attraktion, der åbnede sidste weekend.

"Lift a car" bygger på en teknik, som Arkimedes udtænkte allerede 200 f.Kr. Teknikken kaldes "vægtstangsprincippet", og er baggrunden for den nye attraktion i oplevelsesparken Danfoss Universe, der gør naturvidenskab spændende.

I dagligdagen bruger vi vægtstangsprincippet hele tiden til at løfte eller flytte tunge ting. For eksempel kan vi m ed meget få kræfter åbne en øl eller sodavandsflaske ved at bruge vægtstangsprincippet. Man kan sige, at vi bliver meget stærkere, når vi bruger en vægtstang i stedet for de bare næver. Og i Danfoss Universe kan man altså bruge det til at løfte en rigtig bil.

Europas første Segway bane

En anden af oplevelsesparkens nyheder er Segway banen, der åbnede i starten af maj. Segway banen er spækket med udfordringer, hvor man oplever sin krop og teknologi på helt nye måder. Prøv for eksempel at køre slalom på en Segway, overvinde bakkede forhindringer og stå oprejst gennem svingene.

Segway banen er særdeles populær hos de mange skoleelever og børnefamilier, der besøger Danfoss Universe fra hele landet og fra den anden side af grænsen. For at prøve Segway banen i Danfoss Universe skal man være fyldt 10 år og veje mindst 35 kilo.

Danfoss Universe har siden åbningen i 2005 haft over 500.000 besøgende. Dermed er parken blandt de 10 største oplevelses- og forlystelsesparker herhjemme.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Stine Honoré, kommunikationschef, Danfoss Universe. T: 7488 9552. M: 5152 4944.

Denne side er oprettet: 26.05.2008
Denne side er sidst opdateret: 26.05.2008
Skybrud.dk a/s