Forsøg 1: Lav dine egne tornadoer
I filmen viser Thorsten ”Tornadoforsøget”. Dette forsøg kan du også lave med følgende ingredienser:
Du skal bruge: 1 tornadohætte eller 2 plastiklåg til 1 1⁄2 ltr. sodavandsflasker og 2 stk. 1 1⁄2 ltr. sodavandsflasker.
-
Tornadohætten kan du lave ved at lime de to skruelåg sammen og derefter bore et hul (8 mm) i midten af de to låg.
-
Fyld derefter den ene af de to flasker med vand.
-
Skru flaskerne sammen.
-
Vend opstillingen, så flasken med vand er øverst.
-
Med en roterende bevægelse skaber du ”tornadoen” i den øverste flaske.
Prøv at lave ”tornadoer” svarende til den nordlige halvkugle, og derefter ”tornadoer” svarende til den sydlige halvkugle.
Forsøg 2:
Du skal bruge: 1 tragt, 1 spand, 1 kande (eller flaske) med vand.
-
Hold tragten i højre hånd og kanden eller flasken med vand i venstre hånd.
-
Placer spanden på gulvet under tragten.
-
Hæld vandet ned i tragten og betragt vandets rotationsretning.
Gentag forsøget; men hold nu tragten i venstre hånd og kanden eller flasken med vand i højre hånd.
Viser forsøget noget om corioliseffekten?