Når en væske fordamper, fjerner den varme.
Du kan selv mærke, hvordan det føles koldt, hvis du slikker på håndryggen, og derefter puster på den.
Det er den samme kølende virkning, der bruges i et køleskab.
Fordampning holder køleskabet koldt
Inde i køleskabet løber et langt og snoet rør, som er fyldt med et kølemiddel.
Kølemidlet har et meget lavt kogepunkt, så selvom der er ret koldt inde i køleskabet, er det alligevel varmt nok til at kølemidlet fordamper.
Når væsken fordamper, opsuger den varme. Derfor føles rørene i køleskabet kolde.
Røret med det fordampede kølemiddel fører ud af køleskabet og ind i en "kompressor".
Kompressoren og kondensatoren
Kompressoren er slags pumpe, som presser dampene sammen og skubber dem videre ud i et andet langt og snoet rør.
Dét rør kaldes "en kondensator" og sidder ude bag på køleskabet.
Når dampen kommer igennem "kondensatoren", fortættes dampen og bliver til en væske.
Det er præcist det modsatte af, hvad der skete inde i skabet.
Når kølemidlet fortættes fra damp til væske, så afgiver den al den varme, som den opsugede for at fordampe.
Derfor føles rørene udenfor skabet varme.
Kølemidlet opsuger altså varme inde i skabet, og afgiver varmen igen udenfor skabet.
Ved hjælp af kompressoren tvinges kølemidlet tilbage - ind i skabet - hvor det starter forfra med at opsuge varme.
Det er kompressoren der holder kredsløbet igang. Den gør det ved at skabe et højt tryk i den del af røret som er udenfor skabet. Det er det tryk, der får dampen til at fortættes og afgive sin varme.
Først når kølemidlet er blevet til væske kan den flyde igennem det tynde rør og ind i køleskabet igen. Derinde er trykket så lavt at kølemidlet kan fordampe. Når man drejer på håndtaget, skabes der en trykforskel inde i køleskabet, som får kølemidlet til at begynde at cirkulere.