I dagens film er Thorsten gået i gummibåden sammen med teknikofficer, orlogskaptajn Paul Georg Paulsen.
Med gummibåden sejler de rundt om Vædderen og ser på skibets dybdemærker.
Dybdemærker
Dybdemærkerne angiver, hvor højt vandlinien ligger i forhold til kølen for og agter. Ved normal sejlads i nordiske farvande stikker Vædderen 4,80 m ved stævnen og 6,40 m agter.
På turen rundt om skibet forklarer Paul, hvordan dybgangen ændrer sig afhængig af, hvor meget brændstof og vand, der er i skibets tanke.
En del af Pauls arbejde består i at følge skibets dybdegang og der ud fra justere vandstanden i balasttankene, så skibet ligger hensigtsmæssigt i vandet.
Vands massefylde
Men vandets massefylde betyder også meget for skibets dybdegang.
Jo mere salt vandet er, jo højere vil skibet ligge i vandet – og jo koldere vandet er, jo højere vil skibet ligge.
Dette skyldes, at saltvand har større massefylde end ferskvand, og koldt vand har større massefylde end varmt vand.
Når et skib ”sænkes” ned i vandet (søsættes), taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer (Arkimedes Lov, ca. 250 f.Kr.).
I saltvand vil skibet (populært sagt) være lettere end i ferskvand, og tilsvarende vil skibet flyde højere i koldt vand end i varmt vand.
Alt det må PG tage højde for.
Ved hjælp af dybdemærkerne kan PG til enhver tid aflæse skibets dybdegang, og derefter regulere indholdet af skibets balasttanke indtil dybdegangen når et hensigtsmæssigt niveau.