I filmen møder vi marineoverkonstabel Benny Nielsen og vedligeholdelsesofficer Visti Salomonsen.
En del af deres arbejde består i at forhindre, at galavanisk tæring langsomt får skibet til at falde fra hinanden.
I praksis består denne del af deres arbejde i at efterse og udskifte de anoder, der er opsat alle udsatte steder på skibet.
Galvanisk tæring truer alle skibe med metal ombord.
Galvanisk tæring
Tæringen opstår hver gang man sænker to forskellige metaller ned i en elektrisk ledende væske. Der vil så gå en strøm (elektroner) fra det ene metal til det andet. Derved fjernes der elektroner fra det mest reaktive metal (fx skibet) til det andet (fx havbunden).
Det reaktivemetal vil herved tæres væk.
Saltvand er elektrisk ledende, og ofte er der metaller i eller på havbunden. Derfor er skibe, der sejler i meget salte farvande, udsat for stor galvanisk tæring.
Visti Salomonsen fortæller, at der på ydersiden af Vædderens skrog er opsat over 2000 kg zinkanoder. Da zink er mere reaktiv end jern (se spændingsrækken) vil zink-anoderne forsvinde før jernpladerne angribes af tæring.
Vædderens kølesystem er lavet af kobber, og jern er mere reaktivt end kobber. Derfor kan man i kølesystemet nøjes med at bruge jernanoder.
I spændingsrækken er metallerne ordnet så de metaller, der har størst tendens til at afgive elektroner står til venstre.
Man kan også sige at de metaller der står længst til venstre reagerer villigst med syre, mens dem der står længst til højre er sværest at angribe med syre, derfor betegnelsen: Ædle metaller.
Rækkefølgen af elementerne angiver også deres indbyrdes villighed til at afgive elektroner (oxideres) af et andet medlem af spændingsrækken.
Eksempelvis afgiver zink villigt elektroner til kobber.