I 1963 var vulkanforskere vidne til et sjælden begivenhed: Et undersøisk udbrud dannede en hel ny vulkansk ø ud for den islandske kyst.
Den fik navnet Surtsey efter jætten Surt fra den islandske mytologi. Han slyngede ild over jorden og brændte hele verden.
Det fascinerende for videnskabsmændene var ikke så meget selve udbruddet som den kendsgerning, at der opstod en helt ny ø.
Det gav dem en enestående chance for at studere, hvordan dyr og planter tager en sådan ø i besiddelse.
I 1965 blev Surtsey erklæret for naturreservat og videnskabeligt område.
Kun videnskabsmænd og undertiden journalister får lov til at betræde øen.
Hvad skete der?
Efterhånden kom der liv på øen.
De første mos- og lavarter begyndte at gro allerede i 1965, andre planter fulgte efter, men i lang tid var der ikke meget mere end det.
Først i 1975 fandt man det første insekt.
Et årti senere slog de første måger sig ned og nu blev jordforholdene bedre.
Det viste sig, at måger spiller en vigtig rolle for livsbetingelserne på en ny ø:
De gøder jorden og bærer frø og mikroorganismer i deres maver og fjer.
Vidste du?
I 1967 indgik den svenske biolog Lindroth et væddemål med sine kolleger:
Han mente at plantefrø kunne flyde til Surtsey fra naboøen Heimaey.
For at bevise det, fik han et legetøjfirma til at give ham 10 millioner plastikperler, som han fik kastet i havet ud for Heimaey.
En uge senere var stranden på Surtsey dækket af gule plastikperler. Og et par uger senere igen begyndte den første plante fra Heimaey at spire.
Lindroth havde vundet sit væddemål.